Varmepumpe

Installation af luft-til-vand varmepumpe

Her er en lille skitse der viser placeringen af den nye varmepumpe.

Af mange forskellige hensyn vil det være ideelt at placere den der.

Det giver dog en meget lang tilslutnings forbindelse.

Mellem 18 og 22 meter.

Forest ser vi det gamle stuehus fra 1796.

Bygningen bag (mod nord) er på to etager og fra 1850.

Begge bygninger er bevaringsværdige.

1 - Den spæde start

Oprindelig ønskede jeg mig et Bosch 7000 13kw anlæg med inder og ydre del.

Så fandt jeg ud af at inder delen overhovedet ikke indeholder en akkumuleringstank skønt den er 1,8 m høj. Den indeholder en 190L tank, men det er kun til forbrugsvand. Jeg fik også at vide, at hele anlægget skulle køre med kalkfri (bwt) vand, fordi alt vand flyder igennem varmepumpens yder del. Og så er der også lige lidt med prisen.

Da jeg så en "simuleret opstilling" hos vvs-eksperten (VE) med en CopMax varmepumpe der via en SL70 udvekslede varme med en 140L akkumuleringstank, tænkte jeg straks: Fint lille kredsløb med bwt vand til varmepumpen og fint lille kredsløb til akkumuleringstank. Resten kobler bare direkte på mit varmesystem.

Når Jakob på Klimadebat.dk nu spørger: "Hvorfor via SL70 og ikke bare direkte til akkumuleringstanken", er mit svar at netop denne løsning, som vi så selv må bygge op, er for ikke at skulle benytte bwt vand blandet med kølemiddel i hele anlægget, idet al vandet - uden en varmeveksler – kører gennem varmepumpen. Det gør mange af dagens færdige løsninger. Som f.eks. Bosch 7000.

Jeg har hørt at der må forventes et tab over varmeveksleren på 10%. Men det varmer vel rummet hvor varmeveksleren står.

Kølemidlet er kun hvis vi får en rigtig kold vinter og strømmen i området går.

Derfor benyttede jeg mig af en af de dage hvor vvs-eksperten benytter sig at store rabatter på nogle varegrupper. Deres prispolitik er rimelig simpel. Varer er billigst bestilt på nettet. Prisliste på alle vare med en rigtig god og detaljeret webside. Køber du meget kan 10% rabat nemt opnåes. På udvalgte dage kan man få op til 20-30%.

Jeg benyttede mig af en af de dage, så mit anlæg bliver på ca. 40.000 kr. Et tilbud på et Bosch 7000 anlæg fra et vvs firma vil typisk ligge på 110.000 kr.

Nå, så var jeg inde og hente stumperne, men lod varmepumpen og akku tanken blive hos VE.

Det var lidt tilfredsstillende at se, at der stod yderligere en 10kw varmepumpe klar i baggrunden, så jeg er åbenbart ikke den eneste der "hopper" på denne løsning.

Gad vide hvor mange de sælger og hvor mange, der som os må gøre-det-selv med alt, hvad det indbefatter?


2 - Varmepumpe fundament


Så jeg måtte til at samle fundamentet og klargøre pladsen hvor den skal stå. Ca. 600 mm fri rum til alle sider og mindst 3 m fra skel. Gravede jord væk og lagde stabilgrus i bunden med sand øverst.

Det blev kantet med pig sten, for ejendommen er rigtig gammel.

Faktisk genfandt jeg den originale belægning ca 25 cm under dagens niveau.

Reglen siger godt nok 1 mm om året, så da den del af huset er fra 1850, burde der have ophobet sig 17 cm på 170 år. Nu er de øvrige bygninger ældre, fra 1700 tallet, så det skal nok passe.

Det værste er, at terrænet langsomt hæver sig over husets fundament. Det kan blive nødvendigt, at stille et gærde på et tidspunkt. Derfor står bygninger som Ribe Domkirke i et hul.

3 - Tung varmepumpe

Her ser vi så placeringen for enden af baghuset.

Her har jeg allerede installeret en Bosch luft-til-luft varmepumpe der blæser varm luft ind på 1. sal, inde bag årstallet. Varmepumpen fik jeg tilskud til som supplerende varmekilde til mit oliefyr.

Varmen fra den nye varmepumpe skal føres hen gennem baghuset frem til stueguset. Det drejer sig ca. om små 20m.

4 - Håndteringen af varmepumpen

Der blev udtænkt flere mulige scenarier om håndteringen af den 140 kg tunge varmepumpe.

Resultatet blev at jeg afhentede den med min trailer, der må laste 350 kg. Placeret lige over akslen. Den har heldigvis støttehjul monteret.
Den blev koblet af og kørt gennem haven om til stativet. Så blev der ringet efter hjælp og et kvarter efter var vi fire mand til at løfte. 35 kg pr. mand.

Vi brugte mine to 6 cm brede bagagestropper som løfte remme.
Med solid understøtning af traileren løftede vi pallen hen til enden af traileren.
To brede stykker spær træ blev brugt som sliske. Den må ikke tiltes mere en 30 grader. Så løsnede vi kassen fra pallen og løftede den hen til stativet.
Så blev kassen åbnet og fjernet og endelig de sidste løft og den stod på stativet og blev boltet fast.

Det gik faktisk overordentlig let. Pris? 3 øl og 1/2 kg nye valnødder til hver.

Dagen efter hentede jeg den sidste pakke: Akkutanken på 140 L. Den er tung, men kan håndteres af to mand.

5 - Gennemgang af delene

Jeg valgte at købe:

* CopMax AS14 m/Akkutank 140 L Varmepumpesæt
* Copmax stativ til AS10/14/20
* Monterings sæt l/v varmepumpe - Galvaniseret fittings
* CopMax Vekslersæt til AS 7/10/1
* 50 m PEX 22 mm rør-i-rør med isolering

Der fulgte derfor en større bunke fittings med. Dem er jeg nu ved at udrede og se efter om alt er, som det skal være.

Det viser sig hurtigt at pluklisterne ikke helt stemmer overens med billederne af sættet. Jeg reklamerede hurtigt. Ingen problemer. God service.

I princippet er det helt forkert! Det sæt er jo fra varmepumpe til buffertank! Jeg skal fra varmepumpe til varmeveksler, men alligevel indeholder sættet en masse nødvendige dele, så jeg valgte bare at købe det, for så senere at kombinere det lidt anderledes.

Link til www.klimadebat.dk

6- Valg af fittings til varmepumpen


Til 10AS

Til 14AS

Til 10AS og 14AS

Der er forskel på AS10 og AS14 selv om de benytter samme manual. AS14 har en udluftningsventil umiddelbart inden fremløb mod Akku.tank eller veksler. Derfor bliver det to forskellige fittings løsninger for de to anlæg.

Mit udgangspunkt er at gøre det så enkelt på ydersiden ved varmepumpen som muligt. Jeg kombinerer de fittings jeg har købt ind med nogle få nye som jeg mener mangler.

Der er også forskel på tilslutningerne man møder hos henholdsvis en veksler eller en akku. tank. Der er også helt forskellig opfattelse af brugen af union fittings.

Jeg benytter dem ikke når forbindelsesrørene er fleksible slanger. Derfor kommer mit system, mod en varmeveksler til at se sådan ud.

Udendørs:

Fremløb fra varmepumpe til vekslerens terminal F1

1 stk. galv. nippelmuffe 1 ¼”-1”
1 stk. galv. nippelrør 1” 60 mm
1 stk. galv. vinkel m/m (ved AS10 bruges: 1 stk. galv. tee 1 – ½ - 1” med automatisk udlufter monteret)
1 stk. kuglehane m/n 1”, så kan man lukke lokalt af.
1 stk. slangenippel 1x25mm

Retur fra varmeveksler til varmepumpe

1 stk. galv. nippelmuffe 1 ¼ - 1”
1 stk. galv. nippelrør 1” 60 mm
1 stk. galv. vinkel 1 – ½ - 1”
1 stk. kuglehane m/n 1”, så kan man lukke lokalt af.
1 stk. slangenippel 1x25mm
På ½” sættes: 1 stk. kuglehane ½” med slangestuds, så kan man tømme systemet udendørs.

7 - En uhåndterlig varmeveksler

Akku tanken er nu hængt op. Jeg valgte at hænge den højt, for at få så meget friplads som muligt under.

Med til købet af monterings sættet til varmepumpen fulgte der – lidt uforklarlig – en lille udluftningsskrue til buffertank med. Pris ca. 49 kr.
De øvrige udluftningsventiler i sættet er større typer.Pris 119 kr.


Da jeg valgte pakken: "CopMax AS14 m/Akku tank 140 L Varmepumpesæt" burde udluftningsventilen ikke have fulgt med i dét sæt?
Skulle jeg heller skifte den ud til en stor? Der må da være en forskel!

Varmeveksleren er en Danfoss veksler af mærket Sondex. Den kom uden monteringsbeslag og er dermed rimelig uhåndterlig at starte med.

Der er heller ikke meget instruktion om, hvorledes tilkoblingen skal være. Der er henholdsvis F1 og F2 i toppen og F4 og F3 i bunden.

Jeg ved, at der skal udveksles varme, så tilslutning må være parvis i hver sin ende, altså F1 (ind for oven) og F4 (ud for neden) og så F2 og F3 og dermed risler vandet igennem veksleren.
Varmevekslere plejer at skulle "modstrømme" – altså krydse - hinanden for at veksle mest.
Derfor siger mærket på veksleren også at den "kolde side" er F3/F2, altså at F2 bliver Ud for oven og F3 bliver Ind for neden.

F1 – Varmt fra varmepumpe
F4 – Koldt retur til varmepumpe
F3 – Koldt fra buffer
F2 – Varmt til buffer

8 – Fittings til varmeveksler.

Vekslerens F1 og F4 skal tilsluttes varmepumpen (VP).
Vekslerens F2 og F3 skal tilsluttes Akkumuleringstanken (Akkutank).


Her er mine første tanker og udkast til forbindelserne
mellem varmepumpe og veksler. De endte med at
blive modificeret en smule da jeg startede på at
lave forvindelserne mellem veksler og akkutank.

Akkumuleringstankens placering kommer til at dikterer varmevekslerens placering!

Akkutankens fire tilslutninger følger parvis væggen i hhv. 132 mm og 222 mm afstand. Altså en indbyrdes afstand på 90 mm.
Vekslerens horisontale afstand mellem dets fire tilslutninger er 65 mm.

Vekslens tilslutninger er 1 ½ ”. Resten laves i 1”.

Det byder på et kryds, for det er F3 der skal til den inderste og F2 der skal til den yderste.
Jeg regnede lidt på det og prøvede mig frem. Det afførte flere besøg hos VVS-eksperten efter stumper.

Men først de lette forbindelser fra varmepumpe til varmeveksler.



Her er hvad jeg endte med:

Indendørs:

Fremløb til veksler F1

På denne side skal vi have placeret manometer, udluftning, påfyldning og trykekspansionsbeholder.
Først den direkte forbindelse til F1

1 stk. slangenippel 1x25mm
1 stk. tee 1 – ¾ - 1”
1 stk. kuglehane m/n 1”, så kan man lukke lokalt af.
1 stk. galv. spidsmuffe 1½ - 1”

På tee ¾” sættes:
1 stk. nippelrør ¾ - 400 mm
1 stk galv. tee ¾ -½-¾”
1 stk. nippelrør ¾ ” – 50 mm
1 stk. sikkerhedsventilsæt til trykekspansionsbeholder 2,5 bar plus prop.
1 stk. galv. nippelrør ¾ - 200 mm
1 stk. galv. vinkel m/m ¾”
1 stk. galv. union n/m ¾ ”
Herpå monteres 1 stk. trykekspansionsbeholder flad 12 liter

På tee ½ sættes:
1 stk. kuglehane ½ med slangestuds til påfyldning.

Returfra veksler F4

På denne side skal vi have placeret snavssamler. Jeg droppede udluftningen.

1 stk. slangenippel 1x25mm
1 stk. kuglehane m/n 1”, så kan man lukke lokalt af.
1 stk. galv. brystnippel 1”
1 stk. snavssamler 1”
1 stk. kuglehane m/n 1”, så kan man lukke lokalt af.
1 stk. galv. spidsmuffe 1 ½ - 1”

9 – Fittings fra varmeveksler til akkumuleringstank

Et råd, brug unioner ved tilslutningerne på akkutanken.

Når vi endelig får monteret disse forbindelser kommer veksleren til at hænge på akkutanken.

Efter flere forsøg er her er hvad jeg endte med:



Retur fra veksler F2 til akkutank (rød)

1 stk. galv. spidsmuffe m/m 1 ½ - 1”
1 stk. galv. union m/m 1”
1 stk. nippelrør 200 mm 1”
2 stk. galv. vinkel m/m 1 “
1 stk. galv. vinkel m/n 1”
1 stk. galv. union n/m 1” på rød

Fremløb fra akkutank (blå) til veksler F3

1 stk. union til pumpe m 1”
1 stk. NMT A-pumpe 25-60-180 mm
1 stk. union til pumpe m 1”
1 stk. nippelrør 90 mm 1”
1 stk. galv. muffe 1”
1 stk. nippelrør 200 mm 1”
1 stk. galv. vinkel m/m 1”
1 stk. nippelrør 90 mm 1”
1 stk. galv. muffe 1”
1 stk. nippelrør 90 mm 1”
1 stk. kuglehane m/n 1”, så kan man lukke lokalt af.
1 stk. galv. union m/m 1”
1 stk. brystnippel 1”
1 stk. galv. spidsmuffe m/m 1 ½ - 1”

En kommentar til tidligere materiale og til Jakob på klimadebat.dk:

Det er fordi jeg løbende har taget nogle billeder. Det er ikke altid det bliver som man først har tænkt. Du ved jeg købte et sæt fittings med. Da jeg havde fået forhandlet mig de rette komponenter til, mente jeg at min løsning skulle se sådan ud.

Jeg valgte så senere at fjerne de automatiske udlufter på F4. Dels fordi der allerede er en automatisk udlufter på F1. I stedet for skiftede jeg den billige manuelle udlufter i toppen af akkutanken til en automatisk.
Det billede du henviser til er desværre før den beslutning.
Jeg endte også med at dreje veksleren 90 gr. så jeg kunne undvære fire vinkler.
Der endelige konstruktion ser sådan ud:
Så spørger du om den er højere. Nej det er den ikke. På det sidste billede kan du se hullet i væggen hvor slangerne samt et par pex rør fra sikkerhedsventilerne skal gå ud. Lige uden for ser det sådan ud:

10 – Fittings mellem akkutank og husets installation

Akkutanken forbindes med husets installationer med to 20 meter lange pex 22 mm rør.
Nu er alt rørarbejde omkring varmepumpe, veksler og akkutank udført i 1" tomme rør.
Husets installationer er lavet med ¾" fordeler, så pex 22mm røret passer hertil.
Radiatorer er forbundet med pex 15 mm og gulvvarme er med pex 20 mm.
Der monteres en ekstra kraftig pumpe for at skubbe vandet frem.

Fremløb fra akkutank (rød) til Pex 22 rør til varmefordeler
1 stk. galv. union n/m 1" på rød
1 stk. galv. vinkel m/n 1"
1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af.
1 stk. snavssamler 1"
1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af.
1 stk. galv. vinkel m/n 1"
1 stk. nippelrør 150 mm 1"
1 stk. union til pumpe m 1"
1 stk. NMT A-pumpe 25-80-180 mm
1 stk. union til pumpe m 1"
1 stk. galv. nippelmuffe 1- ¾ "
1 stk. pex-nippel ¾ - 22 mm

Returløb til akkutank (blå) fra varmefordeler
1 stk. galv. union n/m 1" på blå
1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af.
1 stk. tee 1 – ¾ - 1" til ekspansionsbeholder
1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af.
1 stk. brystnippel 1"
1 stk. tee 1 – ¾ - 1" til udlufter og sikkerhedsventil
1 stk. galv. vinkel m/n 1"
1 stk. galv. nippelmuffe 1- ¾ "
1 stk. pex-nippel ¾ - 22 mm
På tee til ekspansionsbeholder sættes 1 stk. galv. union m/n ¾ "
På tee til udluftning sættes:
1 stk. nippelrør 1" 50 mm
Udluftnings aggregat lukkes med 2 stk. messing prop ¾"
Her returløbet:


Her er returløbet

Her er fremløbet

Så lige et par billeder af tilslutningerne monteret:

11 – Ledningstræk og tilslutning til varmerør fordeler

Fokus har indtil nu været på udførelsen af fittings omkring:

  • Tilslutning på varmepumpen.
  • Tilslutning til varmeveksler,
  • Sammenkobling af varmeveksler og akkutank
  • Tilslutning for akkutank til sammenkobling med varmeanlægget.

Et større arbejde forestod med at pakke den endelige samling af de valgte fittings. Det tager faktisk lang tid med pakgarn og paksalve og ikke mindst store rørtænger til at skrue delene sammen i den rigtige rækkefølge. Her fornemmer man vigtigheden ved brug af unioner.

Først trak jeg de to varmeslanger mellem pumpen og varmeveksleren. Jeg valgte at isolere dem godt med skum isolering. Jeg valgte også at trække to pex rør fra afløbene ved sikkerhedsventilerne ud gennem muren. Endelig lagde jeg to tom rør til elektronik gennem åbningen i muren. Det ene til PLC styringen samt de to varmefølere, hvoraf jeg dog kun skal benytte den ene, da jeg ikke har varmtvandsproduktion med varmepumpen. Den anden er til den fleksible el ledning ind til hovedafbryderen.

Så trak jeg de to lange forbindelsesledninger, jeg tror de endte på 23 meter. Fra husets varmefordeling til akkutanken. Rørledningerne går igennem den fælles mur for de to huse, samt gennem etageadskillelsen fra 1. sal til stue etagen. Det er godt nok noget genstridigt arbejde, når man skal lave det ene mand! Jeg købte en pex rulle på 50 meter. Den vil sno sig og nægte at blive rullet ud! Jeg turde ikke klippe den over før jeg var 100% sikker på, at den passede men heller ikke var unødvendig lang.

Nå, nå det lykkedes da til sidst, men da havde jeg også måttet løbe mange gange fra den ene ende til den anden. Tro mig!

Samtidigt trak jeg en fem leder 16A kabel (5x2,5mm2) fra el tavlen ud til hovedafbryder ved akkutanken. Den kan trække op til 10,5 kW.

Med det på plads gik jeg i gang med at udbygge husets rør fordeler. Jeg også er i gang med at installere et gulvvarmeanlæg, her har jeg købt et 4 kreds anlæg med Wavin AHC9000 styring, så fordeleren skal udbygges med fire nye tilslutninger. To til gulvvarmen og to til rørene ud til varmepumpen.

Endelig kan gulvvarme sættet og varmepumpe sættet kobles sammen – dog endnu uden vand.

12 - Elektriker besøg og lidt om vand

El skal udføres af en autoriseret elektriker.
Elektrikeren har været på besøg og monteret en elmåler samt tilsluttet installationskablet til hoved tavlen. Ligeledes satte han en reparationsafbryder op ude ved varmepumpen. Til sidst blev selve varmepumpen tilsluttet.

Nu har jeg jo valgt at tilføje en "ekstra" kreds, i det jeg har indskudt en varmeveksler mellem varmepumpen og mit interne varmefordelings system. Det er for at kun denne ekstra kreds skal køre med godt rent vand tilført anti-frost middel. Det burde sikre en længere og bedre ydelse af varmepumpen. Der skal også nok pludselig komme en relativ kold vinter og går lokalområdets strøm samtidigt, håber jeg at varmepumpen holder til det.

Dette vand bør være blødt kalkfri vand - bwt vand. Vores lokaler vand her på Als er hårdt, dvs. med meget kalk, så jeg begyndte at kikke mig om efter bwt vand. Pludselig bliver jeg gjort opmærksom på, at regnvand er kalkfri vand. Altså kogte jeg 10 liter regnvand – for at komme af med eventuelle bakterier – og filtrerede det gennem kaffefiltre. Så tilføjede jeg 15-20 % antifrost middel.
Med en haveslange pumpe og en boremaskine pumpede jeg det på systemet med ca. 1 atm tryk.

Anlægget er nu klart. Der kom lys i kontrolpanelet. Det måtte lige vente til næste dag med fuld strøm på før jeg måtte tage det i brug.

Nu er til at studerer manualen og lære kontrolpanelet at kende.

Lidt om opsætning af varmepumpen

Jeg vil sige det straks. Jeg er lægmand og på ingen måder specielt god til varmepumper. Jeg er kun lige gået i gang med styringen og manualen.
Her er mine observationer.

Varmepumpen har to styringer. AC styring og HW styring. De kan køre hver for sig eller sammen.

Vi vil gerne lave varmt vand med varmepumpen til en buffertank. Vi benytter ikke varmvandsbeholderen (vvb).
Varmepumpen indstilling kan aflæses på første ikon på kontrolpanelet.

Den kan lave (side 11):
Opvarmning - med vand (AC ON køling slået fra) Tre lodrette varmebølger
Afkøling – med vand (AC ON opvarmning slået fra) Et sne krystal ikon.
Varmt forbrugs vand (HW ON) Et vandhane ikon.
Varmt forbrugs vand OG opvarmning (AC ON OG HW ON) Vandhane ikon / varmebølger
Varmt forbrugs vand OG afkøling (AC ON OG HW ON) Vandhane ikon / sne krystal
(Det er faktisk den anden sidste indstilling der oprindelig passer til Vognbyggerens 300L tank med indbygget vvb, havde du ønsket at lave varmt vand

Du kan altså bruge AC styringen og buffersensoren ELLER benytte HW styringen og varmtvand sensoren til det og lade som om din buffertank er en stor varmvands beholder.

Når du nævner ST04 i dit første indlæg betyder det, at du kører med AC er ON og HW er OFF. Det ville jeg også starte ud med.
Med andre ord, du vil bruger varmepumpen til produktion af opvarmning eller afkøling.

Hvis du ikke skal bruge den til afkøling kan du lige så godt gå ind i service modulet og specificere at køling er uinteressant og slå det fra en gang for alle. Køling er til computer rum og kølige lokaler mm, hvor der løber koldt vand rundt i slangerne. Du skal heller ikke lave varmt brugsvand.
Det gøres (side 23) ved:
Start med at stoppe varmepumpen.
Set AC OFF og gå ind under "Parameter" og indtast koden for "Service" (6945)
E03 SF01: Unit type: Only heating
E04 SF05: En. Hot water: NO
Esc ud.
Start varmepumpen igen.

Når vi nu har valgt AC opvarmning af vand, styres det af ST02 og ST04 (og EV04). Havde du valgt afkøling styres det af ST01 og ST03 (og EV03). I princippet: en max temperatur og en delta temperaturværdi.

Kontrolpanelet har dog også en anden måde, en formel baseret styring på side 18-19-20. Det hedder vejrkompensation og kan vælges til på SF04. Anlægget vil da styre efter ST05 og ST06. Det er en temperatur og en hældningskoefficient og så temperaturen udenfor (OT).

Nå, men tilbage til almindelig AC opvarmning. De vigtige temperaturer er værdierne RT "inlet", vandets temperatur til varmepumpen og ST "outlet", vandets temperatur fra varmepumpen. RT måles med buffersensoren og ST måles ude i varmepumpen. Vi kan med værdierne ST02 og ST04 styre hvilket interval pumpen skal køre i.

Standardværdien for ST02 er 40º C og ST04 er 3º C , dvs. at pumpen vil varme på vandet indtil ST "outlet" når 40º C (ST02). Så vil pumpen gå i "Standby" indtil RT "inlet" temperaturen (falder under ST02 – (St04+EV04), altså: 40 – (3+5) = 32

Vi skal fylde en buffertank så godt som muligt. Den er varmest i toppen hvorfra vi bruger vandet til opvarmning og koldere i bunden.

Set fra varmepumpens perspektiv tager vi kold vand fra bunden og fylder varmt ind i toppen. Den vil sende varm vand ind indtil den når ST02 (40). Så vil den gå i dvale indtil temperaturen i bunden, det vand der skal varmes igen, har tabt ST04 (8) grader under ST02 (32) . Altså bør buffersensoren sidde i bunden.

Valget af ST02 og ST04 kan afhænge af hvilken varme man vil have og hvor stor buffertank man har.

Jeg har radiatorer og gulvvarme og har indtil videre valgt ST02=48,5 og ST04=4.
Under "User" har jeg sat:
S02: Setpoint. ST02: Heating 48.5
S03: Reg. Diff. ST04: Heating 4.0
Mener unit lige skal stoppes og startes igen for at bruge de nye værdier.

Så når der skal kikkes på varmepumpens start og stop:
Når den varmer "Unit on" kikker du på Outlet (ST) - hvornår stopper den.
Når den venter "Standby" kikker du på Inlet (RT) - hvornår starter den.

Som sagt, bruger jeg ikke HW funktionen. Derfor ligger min varmvandsføler bare ubenyttet. Buffersensoren har jeg monteret i 140L tanken. Der er et rør som jeg også har vist på min skitse. Jeg startede med at proppe den godt op i tanken, men efter at have tænkt over det valgte jeg at flytte den ned mod bunden, hvor det kølige returvand tages fra.
Hvis jeg en dag lige vil prøve at bruge HW programmet til at lave varmt vand til min buffertank, så er det varmvandsensoren der skal over i buffertanken. Det er disser to følere, der mærker "Inlet" temperaturen.

Jeg mener bare at inverteren er en mindre forbedring på varmepumper, der gør at de kører lidt bedre og måske lidt mere økonomisk.

Jeg regner jo med at registrere mit hus om til ren el opvarmning på BBR registeret, når jeg får mit olie fyr fjernet.
Mens jeg stadig har det i standby, der er 400L på tanken, forsøger jeg at finde ud af om varmepumpen vil kunne varme hele mit hus på 200m2 op. Så fuld tryk for det hele, så er der 20 grader over det hele. Radiatorer ligger på 37-38 grader. Det ser ud til at køre. "Setpoint" 49 grader, elforbrug ca. 50 kWh i døgnet. Nu trapper jeg så lidt ned på varmepumpen for at vurdere ydelsen. Ikke mindst når det bliver koldere. Til sidst, når det bliver koldere, brænder jeg resten af olien af.

Jeg regner jo med at skulle betale mindre efter 4.000 kWh, som el opvarmet hus. 4.000 kWh er ca. 10.000kr. Jeg håber at ende på ca. 15.000kr for et fuldt opvarmet hus. Et sådant hybrid anlæg vil vel tale imod en sådan registrering? Det ville ellers være rart at have en sådan svend stående i standby.

13 - Så kører AS14S-DPNHE

Godt Nytår!

Som man har kunnet læse i debatten blev varmepumpen sat i drift 1. december 2020. Jeg var selvfølgelig meget spændt på om den virkede som beskrevet.

Ville den virkelig være i stand til at varme mit gamle hus fra 1796 på ca. 200m2 op? Der er indtil videre installeret 11 radiatorer og 3 gulvvarme systemer.
Gode store dobbelte radiatorer, der er til lavtemperatur vand.
Og så den lange tilslutnings ledning på 23 meter hver vej! Og så også tabet over varmeveksler, da jeg ønskede en lille kreds med kølemiddel i.

Svaret er: JA! Vi har sådan set ligget på 3-6 grader i december og mit hus har konstant ligget på 19-20 grader.
Prisen på sådan en hel "lun – og dog kold" vintermåned har været 1300 kWh eller små 3.000 kr.

Når varmepumpen har været i gang har den trukket 3-4 kWh. Det skulle en trefaset 16A gruppe vel nok klare.
Jeg vil sige, at det ikke var blevet billigere, hvis jeg havde kørt på mit oliefyr. Jeg har dog 400L på tanken som jeg regner med at brænde af i januar-februar.

Jeg har kørt varmepumpen som AC opvarmning med et Setpoint (ST02) på 46 grader og temperaturforskel (ST04) på 2,6 grad.
Her ved man helt sikkert at varmepumpen (altid!) stopper når den når 46,1 grad og burde (ikke altid!) starte op igen når Inlet – altså temperaturen i akkumulator tanken, der flyder ind i husets varmesystem - falder til 38,4 grader. Somme tider trigger den ikke den temperatur – hvilket jeg ikke helt forstår – men går først i gang ved 35-36 grader.

1. januar har jeg programmeret om for at se, hvorledes temperatur kompensation køre. Dvs. at SF04 er blevet sat til YES og så har jeg valgt at sætte ST05 til 27 grader og hældningskoefficienten ST06 til 0,8. Her er jeg straks meget mere usikker, når systemet rekommandere et "Act" Setpoint på 51,7 grader eller højere og hvor er tændingstemperaturen? Og det hele afhænger af hvad ude temperaturen er. Ah..., her kan jeg bedre lide en fast Setpoint og en nogenlunde fast opstarts temperatur. Manualer er bestemt ikke verdens bedste.

På det sidste er jeg også blevet plaget af AL17 alarmer. "Indoor flow alarm." Hvorfor ved jeg endnu ikke og forstår den heller ikke rigtigt. Det er en af disse alarmer man kan se i alarm historikken og som fjerner sig selv. Her må jeg spørge tilbage til vvs-eksperten, når åbnings- og arbejdstimerne bliver gennemskuelige.

Ellers vil jeg afslutte denne lille række af indlæg, der gerne skulle hjælpe andre, der påtænker at anskaffe en luft til vand varmepumpe og er lidt gør-det-selv minded.

Det er i hvert fald billigere og det virker tilsyneladende rimelig godt.

14 - Registrering af BBR og netleverandør

Når man vil overgå til elopvarmning, skal det registreres i BBR register og dit el netselskab skal ligeledes registrere det.

Så er reglen at efter et forbrug på 4.000kWh til fuld pris overgår man til en reduceret el pris.

Har man nu et solpanelanlæg som jeg, gælder der særlige regler. Disse kan læses her:

https://www.seas-nve.dk/privat/el/foer-du-koeber-solceller/afregningsregler-for-solceller

Kort fortalt går det ud på, at den produktion man ikke selv forbruger, men sælges her-og-nu til nettet, kan fradrages de 4.000 kWh, således at man nemmere når til en reduceret el pris.